Håndlavet keramik og arbejdsprocessen
Alt jeg laver udført i hånden. Der findes ingen maskiner i mit mikroværksted, ud over en ovn og et par drejeskiver.
De fleste sætter pris på håndlavet keramik, men mange ved ikke hvordan tingene bliver forarbejdet og lavet igennem flere sammenhængene arbejdsprocesser. Så her er lidt fakta om hvordan tingene bliver til.
Jeg anvender flere metoder, afhængigt af hvilket produkt jeg vil skabe. Mange af mine ting er brugsting der er drejet op i det våde ler. Denne teknik er pottemagernes mest anvendte metode og egner sig til kopper, krus, skåle og fade. Men andre ting former jeg med pladeteknik, eller jeg modellerer ud fra fri fantasi. Jeg anvender også ind imellem støbning af leret i en gipsform, men de fleste af mine ting er hånddrejede, eller modelleret op.
Runde ting i keramik, som for eksempel keramikskåle, krus, kopper, vaser, tallerkener og så videre, er oplagte at dreje. Ting med kanter og hjørner fremstiller jeg oftest i pladeteknik. Hvor min genstand hverken skal være rund eller kantet, modellerer jeg dem op i hånden.
Efter en vis tørring, kommer turen til lidt finish. De runde ting drejes af, et begreb der henfører til at man lige sikrer sig at overfladerne er jævne og pæne og de øvrige emner kan finpudses, inden de er helt tørre.
Når vasen, koppen, skålen eller krukken er formet færdig, skal den tørre i nogle få døgn, hvorefter den skal brændes første gang. Grunden til at jeg tørrer de ting jeg laver i flere døgn før jeg brænder dem første gang, skyldes at leret risikerer at revne hvis jeg er for hurtig med første brænding. Den første brænding kaldes ”forglødning.” Det foregår ved langt over 900 grader c. Leret opnår nu en vis hårdhed, men det er stadigvæk lidt skrøbeligt og porøst endnu.
Efter den første brænding er turen kommet til at jeg skal glasere emnet og give keramikken det afgørende udtryk. Glasering er lidt af en videnskab i sig selv. Keramikglasur er lavet af forskellige pulveriserede mineraler og stenarter, hvoraf nogle ikke er egnede til at komme i kontakt med madvarer. Derfor er jeg meget opmærksom på at de glasurtyper jeg anvender til husholdningsartikler, er både giftfri og kan tåle opvask.
Glasuren kan hældes, dyppes, pensles eller sprøjtes på emnet – og nogle emner glaserer jeg flere gange med en vis tørretid mellem hvert lag. Det giver dybde og farvespil.
Først når glasuren er helt tør, kommer turen til ovnen igen, hvor jeg så brænder det glaserede emne ved en ekstrem høj temperatur. Langt over 1200 grader c.
Glasurbrændingen varer mange timer, og ovnen skal køle helt af, før jeg kan tage de færdige kopper, skåle og vaser ud.
Hele processen – fra jeg former leret, tørrer det, brænder det første gang, glaserer og brænder det igen og tager det færdige produkt ud af ovnen tager omkring 14 dage.
Det er altid spændende at åbne ovnen, for først her kan jeg konstatere om ideen er som jeg tænkte det da jeg første gang formede leret. Ind imellem bliver jeg overrasket og andre gange skuffet. Sådan er det at være keramiker. Hvert element i den ovenfor beskrevne proces skal køre perfekt for at resultatet bliver som jeg vil have det.
